Søndagens fototur startede ud med en tur til Gammelrand sammen med en flok på ca. 7 medlemmer af fotoklubben slagskygger. dk
Vi blev delt op i 2 grupper. Den ene gruppe blev på hovedpladsen, hvor der kunne findes motiver blandt stabler af betonrør, fliser m.m. samt div. siloer.
Den anden gruppe blev af turarrangøren Ole Kramer kørt ud i den gamle grusgrav hvor der var masser af motiver af grusgraven og de dertilhørende gamle rustne maskiner at finde.
Gammelrand er en betonvarefabrik der leverer til bygge og anlægssektoren.
Her findes masser af betonvarer, rust og gamle maskiner m.v.
Da turen i Gammelrand var afsluttet drog 4 af os videre mod Skaresø i håb om at få havørnen at se, dog uden det store held. Lidt andet blev det dog til.
Kl. ca. 17:30 skiltes vore veje og vi drog hver til sit.
Jeg hjem til familien. Grillen blev startet og et par solide bøffer blev smidt på.
Senere kørte Eva (fruen) og Louis (sønnen) ud til Alleshave Bådelaug. Louis skulle lige inspicere området før han placerer sin båd i området. Vaders blev også testet for utætheder. Selv fik jeg også her et par skud i kassen.
En lang og udmattende dag sluttede uden at jeg fik redigeret billeder, derfor skrives dette indlæg ført i dag mandag.