På Vilhelm Lauritzens Alle 1 ved Maglebylille vagten ligger København Lufthavns gamle terminal der i dag kaldes VL-Terminalen.
Terminalen blev opført på Flyvervej, hvor den stod færdig bygget og i brug taget i april 1939. Den blev fundet bevaringsværdig i 1997 og flyttet fra Flyvervej og til nuværende placering på Vilhelm Lauritzens Alle i september 1999.
Bygningen blev herefter tilbageført så tæt på det oprindelige fra 1939 som det kunne lade sig gøre og stod fin og færdig i august 2000.
Terminalen bliver i dag brugt til undervisning, VIP terminal ved statsbesøg og Lufthavnens Miljøafdeling bor der.
Hallen og Hammers restaurant bliver lejet ud både til interne og til eksterne.