Dengang jeg var barn kunne man købe rigtigt rugbrød overalt. Hos bageren bad man om et halvt mørkt maltet og fik en velsmagende klods på 4 pund for en daler.
I hver en større by havde man en brødfabrik som frembragte dette fantastiske bagværk.
Vel hjemme kunne man indstille sin Rådvad brødmaskine til at skære centimetertykke skiver og bagefter påføre de lækre rundtenommer et rigeligt lag af krydderfedt og drysse hele herligheden med groft salt.
En himmerigsmundfuld som gav næring til timevis af klatring i kæmpe træer, energi til æblerov og konstruktion af huler, sæbekassebiler, flitsbuer og alt sådan noget oldnordisk hurlumhej.
Det var tider.
Nu må man fandenhyleme selv bage sit rugbrød hvis man vil have noget ordentligt ædelse. Kun ganske få steder kan man finde en bager der stædigt holder fast i den ædle kunst at bage traditionelt brød.
Men pyt. Så bager jeg da bare selv. God pensionisttræning.
Helt enig! Vi (dvs Morten) bager os selv vores rugbrød, med surdej og de gamle nordiske kornsorter, så vi kan få ordentlig rugbrød – der mætter og giver næring.
Og så bruger vi naturligvis også den originale Rådvad rugbrødsskærer, som jeg har arvet fra min farmor. Den er mindst 60 år gammel og den skærer stadig rugbrødet bedre, end noget andet.
Hurra for det gamle, danske mørke rugbrød.